Kloakarbejde af Brdr. Aagaard ApS
Autoriseret kloakmester nær Århus
Hos Brdr. Aagaard har vi kloakautorisation, hvilket betyder vi har den fornødne viden og erfaring til at arbejde med kloak. Vi tilbyder alle typer kloakarbejder, herunder:
- Projektering og etablering af nyt kloaksystem
- Reparation af rørbrud
- Separering af spildevand og regnvand
- Omfangsdræn og tætning af kældervægge
- Montering af rottespærer
- LAR – Håndtering af regnvand
TV-inspektion
Vi råder over vores eget inspektionskamera, hvilket betyder vi meget hurtigt kan få overblik over et eksisterende kloakanlæg. Det kan være svært at gætte sig til hvor kloakrørene løber, også selvom der ligger en tegning over anlægget. Vi oplever ofte at tegningerne ikke stemmer overens med det faktiske, og så bliver det hurtigt dyrt og besværligt at skulle grave sig frem til svarene.
Med kameraet kan vi hurtigt klarlægge evt. fejl/skader på rør, rotteproblemer, placering af rør, osv. Vi råder over søgeudstyr så vi ret præcist kan pege på placeringen af et rør eller et rørbrud.
Det er ligeledes et uundværligt værktøj for os selv, da vi bruger til at kvalitetssikre vores ejet arbejde – det skal vi nemlig for at opretholde vores kloakautorisation.
Hvorfor vælge en autoriseret kloakmester?
Næsten alt kloakarbejde skal udføres af en autoriseret kloakmester, og vi rådgiver gerne om hvad du selv må foretage dig og hvad du skal holde dig fra. Som autoriseret kloakmester nær Århus har vi gennemgået og bestået en række kurser, hvorefter vi er blevet godkendt af Sikkerhedsstyrrelsen til at kunne drive autoriseret kloakmestervirksomhed. Det betyder bl.a. følgende:
- at vi er underlagt reglerne i autorisationsloven omkring funktion, sikkerhed, sundhed og miljø
- at vi skal ajourføre os omkring ændringer i regler og bekendtgørelser, materialekrav og godkendelser samt de standarder der bygges efter i Danmark
- at vi er underlagt en uvildig kontrolinstans, som overvåger at vi overholder gældende regler og standarder indenfor vores kloakautorisation. Vi overvåges af Byggeriets Kvalitetskontrol, som hører under Dansk Industri
Det er kun en autoriseret kloakmester der kan skrive under på en færdigmelding af en kloakseparering eller et nyt kloakanlæg til kommunen. Et byggeprojekt kan ikke færdigmeldes til myndighederne uden det er godkendt af en autoriseret kloakmester. Du kan altid kontakte os for spørgsmål eller tilbud.
Kontakt Brdr. Aagaard ApS
Har du spørgsmål eller problemer med din kloak?
Ring endelig til os, og lad os få en snak om dit problem. Kan vi ikke løse det på telefonen, så kigger vi gerne forbi og finder en løsning.