Betonarbejde af Brdr. Aagaard ApS
Betonarbejde kræver viden og erfaring
Hos Brdr. Aagaard har meget erfaring med beton. Når der arbejdes med beton så handler det om at vide hvad man laver, da der ikke er mange timer til rådighed når først det er blandet. Der er rigtig mange forhold der spiller ind før det ønskede resultat af en betonstøbning lykkes, f.eks. skal man overveje følgende:
- krav til betonen, herunder styrke og miljøpåvirkninger
- krav til færdig overflade
- hærdetid
- vejrforhold
- logistik omkring at bringe betonen til indbygningsstedet
Alt sammen noget der skal være overvejet inden betonen bliver blandet og leveret, da der ikke er tid til at lave meget om, på det tidspunkt.
Mange støbninger på rygraden
Om det drejer sig om støbning af sokler eller gulve, så har vi prøvet det mange gange før. Når du bestiller os til at stå for din støbning, så bliver du mødt med en masse spørgsmål. Dette er kun til for at sikre at det ønskede resultat opnås. Der er nemlig rigtig mange ting der spiller ind omkring beton, da det er kemi der arbejdes med. Det specielt krav til styrkeforhold, armering og færdig overflade som har stor betydning for hvordan processen foregår.
Betongulv
Et betongulv er ikke bare et betongulv. Det er vigtigt at få afklaret hvilket krav der er til det forud for støbningen, herunder styrke og planhed som oftest er bestemt af de efterfølgende materialer. Skal der eksempelvis trægulv på, så kræver det at tolerancerne matcher kravene fra gulvproducenten.
Terrændækket i et nyt hus skal oftest kunne holde +/- 2mm på en 2m retholt, hvilket faktisk er det som kaldes “skærpet toleranceklasse”. Og selvom det kaldes flydebeton og faktisk også betegnes som selvnivellerende, så bliver mange snydt af at det kræver meget mere omhu end blot at hælde det ud på gulvet.
Det kræver nøjagtighed og høj koncentration at få lagt et betongulv med de planhedskrav – oftest skal gulvet planslibes nogle dage efter for at overholde de krav. Vi plansliber alle vores gulve og går dem nøje igennem for at sikre de krav som er aftalt forud. Det er bestemt ikke alle der kan støbe et gulv til skærpet tolerance klasse, og vi bliver jævnlig spurgt efter om vi kan rette en gulvstøbning op som er gået galt.
Vælg en professionel til din gulvstøbning – det gør alle følgearbejderne meget nemmere når underlaget er lavet korrekt.
Kontakt Brdr. Aagaard ApS
Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak
Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.